Slankeophold i Swinoujscie (PL) 10 dage
Få mere energi med et slankeophold . . .
10 dages slankeophold
Inkluderet i prisen:
- Bustransport.
- Færgeroverfart.
- Fuld pension fra aften dag 1, til morgenmad sidste dag.
- 9 overnatninger i delt dobbeltværelse.
- Måling af blodtryk
- Vejning
- 3 x 15 min massage
- Fri afbenyttelse af wellnessområdet
- Dansktalende rejseleder i Swinoujscie
Fra kr. 7.995,00 pr person i delt dobbeltværelse
Fra kr. 1.450,00 enkeltværelsestillæg
Tillæg:
- kr. 800,00 pr værelse for balkongaranti
- kr. 129,00 pr. person for all inklusive morgenbuffet på Gedser - Rostock
- kr. 175,00 pr. person for all inklusive frokost/aftenbuffet på Rostock - Gedser
. . . Ja, det lyder næsten for godt, men er ikke desto mindre sandt.
500 kalorier om dagen
Opholdet er ikke kun et slankeophold! Vi "tømmer" også ud af kroppens affaldsstoffer. Uanset hvor meget man spiser kommer man ikke over 500 kalorier om dagen, ofte under. I diæten findes 0 fedt, 0 proteiner og meget begrænsede kulhydrater. Opholdet stimulerer immun systemet og de fysiske og psykiske kræfter øges.
Denne diæt anvendes i de dage opholdet varer, og der er ingen skadelige effekter heraf. Tværtimod, der er normalt et vægttab på gennemsnitligt 4% af ens vægt, ligesom mange affaldsstoffer passerer ud i løbet af opholdet, og medvirker til et forhøjet velbefindende og velvære.
Opholdet er velegnet til.
Alle der vil gøre noget godt for sig selv og sin krop. Vi har fra tidligere deltagere erfaret "bivirkninger" som mere energi, mere velvære og livskvalitet. Tag med, smid nogle kilo og få det bedre
Vi tilråder altid at man taler med sin læge inden et ophold.
To slankegæsters tips og gode råd.
2 af vore søde gæster har skrevet lidt tips og gode råd til opholdet.
SLANKE/KUR-REJSER TIL HOTEL POLARIS, SWINJOUSCIE
1 AFREJSE
Måske er det din første tur med De Grønne Busser Slanke/kur-rejser til Swinoujscie, eller du er én af de mange deltagere, der vender tilbage igen og igen, fordi du har konstateret, at konceptet virker og at en 10 eller 17-dages tur med fokus på dit helbred og velvære giver dig noget, som – selvom kuren er enkel – er svært at gennemføre i hverdagen derhjemme.
Vil du begynde kuren allerede fra fredag morgen, kan du tage lidt snack-grønt og en flaske vand med til pausen på færgen.
2 ANKOMST
Når vi ankommer ca. kl. 14, registreres du i receptionen og får udleveret et nøglekort til dit værelse.
Når du har bragt din bagage til værelset, mødes vi i spisesalen, hvor guiden vil informere om vejning og tjek af blodtryk, som foregår på 6. sal samme dag.
Der vil være dækket op med lidt grønsager, som gør, at du fint kan klare dig til kl. 18, hvor der er aftensmad.
Her annonceres også en fælles byrundtur lørdag formiddag, så du nemt kan orientere dig i byen under dit ophold.
Ved vejningen får du udleveret dit personlige kort, hvor dine massagetider (inkl. i dit ophold), foruden din vægt og blodtryk, står noteret.
Den guidede byrundtur vil bl.a. tage dig forbi udvalgte behandlere, som måske kunne have din interesse, fx Hawaii-massage, Iris-analyse, Heil-praktiker og kosmetolog.
På værelset finder du tillige en oversigt over, hvad Hotel Polaris i øvrigt tilbyder. Disse tilvalg bestilles og betales i receptionen.
Spisesalen deler vi med andre gæster, som ikke er på diæt.
Det betyder, at vi heller ikke kan indtage det samme, som de andre indtager. Sort te, juice, saft og kaffe er forbeholdt gæster, der ikke er på diæt.
På en bakke finder du te, som du frit kan drikke under opholdet. Det er urtete, udrensende te og frugtte.
Der er en lille vandkedel på værelset. Og du kan tage te med op fra spisestuen – og vil man have noget med hjemmefra, så husk, at det ikke må være sort te.
Der er faste spisetider – morgenmad kl. 9, frokost kl. 13 og aftensmad kl. 18.
Vi får tildelt faste borde i et hyggeligt hjørne, som under opholdet er vores base. Vi har ikke faste pladser, men hver især finder ud af, hvordan det føles bedst – nogle vil gerne sidde det samme sted, andre flytter rundt for at sludre med andre fra holdet.
Jo mere vi flytter rundt, jo bedre bliver gruppen – men man kan have brug for blot at være tilstede og ikke være så social, men det er under alle omstændigheder vigtigt, at du kommer til måltiderne.
Om aftenen er der vandgymnastik i hotellets pool. Se punkt længere nede.
3 AKTIVITETER OG GODE TIPS
RECEPTIONEN
Polsk er det foretrukne sprog i receptionen, men tysk forstås og engelsk tales af enkelte.
De tager imod Euro og Zloty, men det er bedst med lige penge – ved depositum plejer det at være dine egne penge, som du får retur.
Køber du vand, saltgrotte eller andre behandlinger, kan du bruge kort eller mobil app.
NØGLEKORT
Du kan mod et depositum (lige penge anbefales) få udleveret et ekstra nøglekort i receptionen.
BADEKÅBE
Du kan mod et depositum (lige penge anbefales) låne en badekåbe i receptionen.
SALTGROTTE
Bestilles i receptionen.
Du finder saltgrotten til venstre for receptionen, nede ad trappen, og en behandling varer 25 min. Du får udleveret et tæppe, men overvej lidt ekstra tøj.
MORGENGYMNASTIK
Finder sted på stranden – i stort set al slags vejr, en fantastisk start på dagen.
Der er fælles afgang fra receptionen kl. 7.50.
Selvom du trækker gardinet fra og tænker, nej jeg bliver i sengen, så prøv alligevel at gå med ned til stranden. Vejret er altid bedre, når du er ude i det, end det ser ud fra vinduet!
Vores instruktør gennem mange år – Ewa – er både dygtig og en fantastisk motivator. Hvis Ewa er forhindret, vil en substitut stå for gymnastikken.
Swinoujscie har været kurby siden begyndelsen af 1800-tallet og ikke uden grund. Saltmætningen i luften er på 4,4 %, så en løbe/gå-tur ved vandet fra morgenstunden er en effektiv del af din udrensning - ligesom vejrtrækningsproblemer yderligere kan understøttes af besøg i saltgrotten.
DRIKKEVAND
Det er vigtigt, at du sørger for at få rigeligt med vand undervejs.
Vandet i Polen er meget blødt, altså bruges mindre sæbe. Der er små flasker med shower og shampoo på badeværelset, men de bliver ikke fyldt op.
Drik så vidt muligt det rensede vand, der kan tappes fra en speciel beholder, når du er i spisesalen. Ellers køb vand.
BYTTE MASSAGETIDER
De massager, som står på dit kort, foregår på 6. sal, hvor du viser dit kort til massøren.
Hvis du undervejs finder ud af at din tid kolliderer med en anden aktivitet, kan du prøve at finde en fra holdet at bytte med. Det er nemmere, end at skulle forklare i receptionen og få ændret en tid – men husk at bytte kort, for tiden gælder kun, hvis den står på det kort, der vises frem til massøren.
TOILETTER
Alle oplever udrensningen forskelligt, og nogen vil få en let hovedpine i begyndelsen. Det er helt naturligt, ligesom toiletbesøg i starten vil være oftere, end du er vant til.
Der er toilet på gangen ud for spisesalen.
Er du på farten, er der et bemandet (pænt og gratis) toilet, når du passerer Park Chopina –en fin lille bypark med stier, bænke og legeplads – halvvejs ind mod byen.
Går du gennem Park Zdrojowy, finder du også et brugbart lille toilet-hus.
FÆLLESSAMLING
Finder sted efter aftensmaden, hvor vi kan bestille tider til de behandlere, hvor det polske sprog forhindrer os i selv at gøre det.
VANDGYMNASTIK
Foregår efter fællessamlingen om aftenen, ca. kl. 20.
Der kan svømmes i salen hele dagen indtil vandgymnastikken om aftenen, ligesom der også er adgang til jacuzzien.
Der kan lånes badekåbe på stedet mod et depositum, som du får retur, når du afleverer ved hjemrejsen.
Du tager dit håndklæde fra værelset med ned i svømmesalen, afleverer det efter brug og får et rent med op, når du er færdig.
VEKSLE VALUTA - KANTOR
Der findes hæveautomater. Vi anbefaler at man bruger automaterne på torvet i byen, der giver en bedre kurs end andre steder. Det er ikke længere nogen fordel at have danske kroner med til veksling. Vekselkontorerne tager ikke i mod dem.
TANDLÆGE
Moderne tandlægeklinik findes bl.a. på torvet med opgang i porten (lige ved siden af kantor). Der er en engelsktalende tandlæge på stedet og guiden kan være behjælpelig med at formidle aftale.
Husk at få en regning til refusion i DK.
Der er flere deltagere, der har haft gode erfaringer med implantater til særdeles rimelig pris.
HAWAIMASSAGE
Prisen er efterhånden godt mod hjemlige priser, men de har også styr på det. Det er mor og datter (Sylvia og Maja), hvor Maja også praktiserer Gong, syngeskåle (kan varmt anbefales).
IRISANALYSE
Interessant, at ens helbredstilstand kan aflæses via øjnene. Tag mobilen med og optag samtalen, eller bede én om at notere for dig undervejs – så huskes det sagte mere præcist senere.
KOSMETOLOG
Beate, der taler godt engelsk, har sin lille salon ved siden af børnehaven på hjørnet (den med de farvede blyanter som plankeværk). Hun er dygtig og der er rift om tiderne.
DANS
Der er altid et sted, hvor der er levende musik og dans. Der lukkes ned kl. 22.00 – vi er i en kurby, og det er meningen, at alle skal have deres skøn- og sundhedssøvn.
KONCERT
Er der ofte på et hotel i nærheden, blandet kvalitet.
PROMENADERNE
Der kan færdes på promenade langs stranden uden at skulle gå i sandet, og der er den gamle promenade med kønne bede med plantefigurer, små boder, butikker, caféer, underholdning, hoteller og ferielejligheder – og mennesker!
Men der er også den nye promenade, som ligger mellem den gamle promenade og strandpromenaden, hvor der er fældet en del skov for at gøre plads.
Men forvandlingen er lykkedes, den er gennemtænkt og har meget at byde på – sti for gående med små oaser med bænke, redskaber til (lege)aktiviteter og værktøj undervejs til at skrue på en klapvogn eller pumpe en cykel. Særskilt bane til skatere og cykler og går du en aftentur er det hele belyst. Der er springvand, der overrasker, og skønne bede, der er tro mod områdets vegetation og på den fjerneste del af strækningen, er der ro og tid til eftertænksomhed på en bænk.
DET TYSKE MARKED
(Grænsemarkedet, som ivrigt besøges af tyskere), hvor du kan handle i både euro (4 zloty for 1 euro) og zloty. Et næsten 3 km langt gademarked, delvist overdækket.
BYMARKEDET
(det polske marked), som er moderniseret for få år siden og ligger i den bydel, hvor polakkerne selv bor.
I samme bydel (på ul. Grundwaldzka) ligger også en mindre planteskole.
CORSO
Et nyt moderne shoppingcenter i centrum på ul, Jarosława Dąbrowskiego 5.
I centrum findes også mange små butikker (der ofte gemmer sig, når man går gennem en port).
ROSSMANN
Svarer til vores Matas, hvis du lige mangler noget. Findes flere steder, den største ligger i begyndelsen af ul. Grundwaldzka.
ØKOLOGISK SUPERMARKED
Ligger lige ved siden af Rossmann på ul. Grundwaldzka. Her kan du bl.a. finde Himalaya salt, sort salt fra Pakistan (bruges bl.a. i asiatiske retter) og skønheds- og helseprodukter.
SKOVCAFEEN /MUSEET
Drej til højre, når du går ud af hotellet, følg vejen/promenaden forbi de store hoteller og fortsæt så langt, som du kan komme. Du skal ikke helt ned til vandet, men dreje ind i skoven ved den lille p-plads – hvor der skiltes mod fortone.
Fortsæt ind i skoven og lad dig overraske af den hyggelige restaurant Prochownia. Drik en kop te eller en flaske vand her eller fortsæt videre ind mod byen. Lidt efter ser du indgangen til de to forter (Aniola og Zachodni), også her er der en café (med kunstudstilling).
PARK ZDROJOWY
Fortsætter du langs med vandet ind mod byen/havnen, rammer du Park Zdrojowy på din højre side. En stor, skovklædt park med masser af vandrestier samt springvand, stenskulpturer og andedamme.
Herfra kan du krydse hjemad gennem Park Zdrojowy (det bliver en tur på omkring 6-7 km i alt) eller du kan gå lidt længere og vælge at gå langs havnen ind til centrum og derfra tilbage til Polaris.
HJEMTUREN
Efter vejningen søndag morgen, har du mulighed for at spise fra den ”almindelige” buffet. Der bliver delt gulerod og æble ud på busturen hjem.
SÆRLIGE FORHOLD
Vær opmærksom på, at der kan være restriktioner – fx under Covid 19 – som gør at oplysningerne, som du læser lige nu, kan være ændrede.
Skrevet af 2 glade gæster.
Afgange og priser
Priser og terminer 2023
Rejsetermin | Pr pers i dobbelt vær. | Tillæg for enkelt vær. | Tillæg for balkon |
08. - 17. september | 9.395,00 | 2.150,00 | 800,00 |
10. - 19. november | 7.995,00 | 1.650,00 | 800,00 |
Opsamlingsruter
Fra Sjælland | ||
Hillerød Station | 05:00 | 21:30 |
København DGI | 06:00 | 20:30 |
Ølby Station | 06:30 | 19:50 |
Rønnede | 07:00 | 19:20 |
Afk. 41 | 07:25 | 18:55 |
Afk. 43 | 07:40 | 18:40 |
Nyk F Cementen | 08:00 | 18:15 |
Garagen | 08:10 | 18:00 |
Gedser | 08:30 | 17:45 |
Fra Lolland Falster | ||
Nakskov Krøyers Gård | 06:45 | 19:20 |
Maribo Station | 07:15 | 18:50 |
Sakskøbing Station | 07:30 | 18:35 |
Nyk F Cementen | 08:00 | 18:15 |
Fra Jylland - Fyn | ||
Århus v/ Musikhuset | 03.45 | 22.30 |
Storhaven 13, 7100 Vejle | 04.30 | 21.45 |
Fredericia banegård | 05.00 | 21.15 |
Odense v/ Dalum Hallen | 05.45 | 20.30 |
Nyborg v/ afk. 45 (ved Mcdonalds) | 06.00 | 20.00 |
Slagelse v/ transportcenteret | 06.30 | 19:30 |
Næstved v/ UnoX (Ny Præstøvej) | 07.00 | 19.00 |
Væggerløse / Busskifte |
Se opsamling "Øst" på Google her
Se opsamling "Vest" på Google her
Mødetid 15 min før afgang
Der kan på alle ruter forekomme teknisk busskifte i Væggerløse.
Dagsprogram
Ankomstdagen:
Kl. 13.45.
Ankomst til hotellet herefter indkvartering.
Kl. 14.00.
Vi samles i spisesalen til hygge og smalltalk. Der er frugt- og grøntsagssnacks stillet frem i spisesalen. På skift tager man elevatoren op til 6 sal for at få målt blodtryk og blive vejet. Ved samme lejlighed vil tider til de inkluderede massager blive udleveret.
Kl. 17.00-17.50 - TRÆFFETID - samme tid alle dage.
Her er det muligt, at få hjælp af rejseleder, hvis der f.eks. er behov til at bestille behandlinger. Eller få inspiration til en cykel- eller gåtur. Man kan også få udleveret det nyeste turist informationsmateriale.
Kl. 18.00.
Er der spisning. Sammenhold gør stærk, hvorfor vi sidder samlet i spisesalen.
Vandgymnastik i hotellets pool.
Dag 2 -9
Kl. 8.00-8.30
Dag 2. Vi mødes i receptionen kl. 7.50 og i samlet flok går vi til stranden.
Morgengymnastik på stranden.
Det er frivilligt, men vi anbefaler stærkt at man deltager
Kl. 9.00: Morgenmad
Dag 2 Kl. 10.15-12.00. Informationsgåtur i området omkring hotellet. Rundtur på diverse behandlingssteder samt andre informationer.
Formiddagen såvel som eftermiddagen bruges de øvrige dage, kun afbrudt af middagsmaden kl. 13.00 efter eget valg, som fx. gåture, afslapning, markedsbesøg, inkluderede behandlinger/massager, indbyrdes aftaler med mere.
Ønskes mere selvforkælelse findes der mange muligheder i byen ligesom Hotel Polaris også har en SPA og Wellness afdelingen.
Træffetid: Kl. 17.00-17.50 - samme tid alle dage.
Dag 4: 17.00 - 17.30 - kurens 2. fase, hvad sker der med kroppen.
Dag 8: 17.00 - 17.30 - kurens effekt og det man tager med hjem.
(bemærk begge punkter drøftes under Træffetid)
Kl. 18.00
Aftensmad
Vandgymnastik i hotellets pool - tiderne kan variere og oplyses af rejselederen.
Dag 10 Hjemrejse dagen
Kl. 07.15 Vejning på 6. sal
Kl. 09.00 Morgenmad
Kl. 10.45 Bussen pakkes
Kl. 11.00 Afgang med bussen*
*Såfremt der kommer ændringer på overfarten Rostock - Gedser kan hjemrejsen ændres. Såfremt dette indtræffer, meddeles dette til de rejsende.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.
Husk pas og såvel gult som blåt sygesikringsbevis.
Da vi ofte samkører Swinoujscie og Stettin vil der kunne forekomme teknisk busskifte.
Om slankekuren
Vi bruger den såkaldte frugt- og grøntsagsdiæt, som er en diæt udarbejdet af Dr. med. Ewa Dabrowska. Diæten har været brugt gennem 100 år på sanatorier i Tyskland og Schweiz.
Diæten foregår over en begrænset tidsperiode, og kan derfor bruges af næsten alle. Diæten resulterer i et vægttab, et bedre immunforsvar og en celle regeneration, som giver sig udslag i foryngelse af organismen.
Nutidens menneske indtager alt for store mængder af fødevarer, og derfor fyldes dette spisekammer også af skadelige stoffer, som organismen ikke har behov for eller ønsker, men som den ikke kan nå at skille sig af med. Desværre er dette spisekammer fordelt i hele kroppen, i vores muskler, i fedtvævet, i knoglerne og vores lymfatiske væsker.
Udrensningsprocessen i vores krop foregår ved hjælp af “spisning” af egne lagre fra det indre af organismen, foregår med forskellig intensitet afhængig af diætens varighed. Under diæten bruger kroppen ikke energi på at fordøje proteiner, forarbejdede kulhydrater og fedt, kroppen har derfor tid til at tage sig af genopbygningen af dens egen modstandskraft. Det er denne mekanisme, der stimuleres når vi er syge. Vi mister appetitten, fordi organismen skal mobilisere yderligere kræfter til kampen mod sygdommen. Kroppen sparer ca. 30% energi, ved at gå over til denne form for arbejde, som normalt bliver brugt i fordøjelsesprocessen.
Et identisk princip bliver brugt under grøntsags og -frugtkuren. Kroppen, der ernærer sig indefra, forårsager at vores immunforsvar er i stand til at eliminere skadelige stoffer i vores krop. Den regenererer cellerne og ved længere tids diæt endda en del sygdomme.
Det er især et vigtigt faktum, at diæten er fuldt ud sikker, og er blevet brugt af tusinder af kurgæster. Enhver oplever kuren individuelt. Du vil opleve at det er meget nemmere at gennemføre kuren end du tror. Vi vil gøre kuren mere forståelig for Jer, ved at gennemgå de tre etaper.
Gode råd.
Rækkefølgen af hvilke retter du indtager er frivillig. Vi anbefaler dog, at man starter dagen med at "drikke" i små slurke. Det er bedst at spise rå grønsager fremfor de kogte - ind imellem måltiderne, hvis man føler sult. Bryder du dig ikke om nogle grøntsager eller frugter, behøver du ikke spise dem, det opleves tit, at man under diæten pludselig får lyst til dem på et senere tidspunkt.
Du må ikke drikke kaffe under diæten, vi anbefaler at du i stedet drikker en masse urtethe, gerne imellem måltiderne. Der skal drikkes mere end normalt, også mere end tørsten fordrer.
Rygere bør stoppe helt eller i hvert fald begrænse mængden under diæten.
Det er ikke tilladt at indtage alkohol under diæten.
Det anbefales, at man ikke taber mere end max. 15% af kropsvægten pr. diæt. Efter en pause kan man så gentage processen og tabe yderligere 15%.
Forløbet
ETAPE 1: KROPPEN SKAL VÆNNE SIG FRA NORMALT FØDEINDTAG
Denne etape er den sværeste del af diæten og tager gennemsnitligt op til 3 dage. I denne periode vil nogle mærke små forandringer og træthed, trætheden afhjælpes med en gåtur i den friske luft. Personer der normalt indtager store mængder af kaffe dagligt, vil sandsynligvis få hovedpine.
Grøntsags- og frugtkuren indeholder meget store mængder fibre og provokere kroppen til udrensning. Hos nogle tager det lidt længere tid at fremprovokere udrensningen, i disse tilfælde står vores guide klar med gode råd og midler til at sætte gang i processen, der kan man bl.a. bruge urte-theer som ”Senes Figura 1” eller ”Senes Figura 2”. I denne begyndelsesfase påbegyndes “spisningen” af vores lagre samt giftstoffer. Dette indleder udrenselsesprocessen af vores krop.
Vi anbefaler ikke brug af sauna de første dage. Drik store mængder af the, så renselsesprocessen kan få et lettere forløb. I denne tid vil kroppen overgå fra at holde på væsken i kroppen til at afgive væske. Vægten kan derfor i starten ændre sig, den kan stige og den kan falde. Folk, som har svært ved at tolerere rå grøntsager og frugt, kan i denne periode begrænse diæten til saft og kogte grønsagsretter.
Eventuelle smerter forsvinder og kropstemperaturen sænkes en smule. Man får det meget bedre med sig selv. Renselsesprocessen vil herefter gå meget nemmere. Kroppen reducerer i begyndelsen de værste giftstoffer. Vægten vil gennemsnitligt falde 0,4-0,6 kilo pr. dag. Hele kroppen vil vise tegn på renselsesprocessen. Farven og lugten af udskilt væske vil ændre sig, svedlugt vil også ændre sig. Dette skyldes de toksiner, som bliver frigivet gennem huden. Vi anbefaler brug af hotellets pool.
Under kuren bør det undgås, at bruge pudder og andre kosmetiske cremer. Disse kan nemlig stoppe porrerne i huden og forhindre toksinerne i at komme ud. Kuren hjælper den naturlige renselsesproces af de øvre luftveje. Især under morgenspadsereturen kan der opstå behov for at hoste slim op, dette er ganske normalt og er en del af processen.
Der kan forekomme belægninger på tungen i forskellig farve, afhængig af hvilke toksiner, der udskilles fra kroppen. Farven vil ændre sig indtil den opnår en sund lyserød nuance. Der kan også opstå belægninger på tunge og tandkød, som kan reduceres ved at sutte på et stykke citron eller ved spisning af dild eller persille.
I denne periode anbefales gymnastik og bevægelse i frisk luft. Træner du regelmæssigt hjemme, kan du træne intensivt nu. En yderligere hjælpsom faktor i denne diæt, er det specielle mikroklima, der er i området, og bevægelse i frisk luft, får derfor en forstærket virkning af de mikroelementer med jod, der befinder sig i luften.
For hver kur-dag, vil de positive effekter af kuren fremstå tydeligere. Efter kuren vil huden føles mere elastisk og ung. Der vil gennemsnitlig være et vægttab på ca. 4% af ens kropsvægt.
Du vil bemærke, at dine bevægelser er blevet smidigere og hurtigere, sanserne skærpes. Det gode humør vender tilbage og kroppen får helt friske kræfter. Sukkertrangen forsvinder langsomt, da kroppens lager af krom nu atter vil være fyldt op. Diæten tilfører kroppen store mængder vitaminer, mikroelementer og biokatalisatorer samt masser af fibre.
Konditionen vil være forbedret, hvilket også skyldes det specielle mikroklima, så det er en god idé at benytte denne periode til at forbedre sin kondition.
Grøntsags- og frugtkuren standser ældningsprocessen, og forårsager en foryngelse af cellerne, som giver større smidighed, øger frugtbarheden og reducerer de frie radikaler i kroppen som forårsager en lang række sygdomme.
Blodtrykket normaliseres og evt. smerter i led og knogler ophører. Ved diabetes 2 kan det være nødvendigt at reducere mængden af medicin og i nogle tilfælde helt ophøre med medicinering.
Kuren, vil når den afsluttes med succes, forårsage et længere og sundere liv.
ETAPE 3 (Kun på 17 dages ophold) se mere her
For dig, der er på langtidsophold er 3. etape karakteriseret ved et mindre vægttab dagligt. Kroppen har nu udtømt de første reservelagre og begynder på dette tidspunkt at tære reserver af sygdomsramte steder i kroppen.
Parandentose forsvinder, det er tydeligt, at se hvordan misfarvninger af huden forsvinder, da kroppen nu læges alle steder. Enhver defekt i immumforsvaret vil tilsvarende læges, der dannes nyt frisk blod. Ved blod og kolesterol-undersøgelser før og efter kuren vil man bemærke en tydelig forbedring.
Man kan, hvis man lider af forskellige sygdomme, f.eks. bihulebetændelse, opleve en kort forværring (1 - 2 dage), som blot er et tegn på, at kroppen er ved at tage sig af problemet. Det skal understreges, at under diæten er kroppens modstandskraft større end normalt.
Fortsættelse af diæten i længere tid som helbredelsesmiddel har været beskrevet vidt og bredt i litteraturen. Det fremgår, at et sygt menneske ikke bør være længere end seks uger på diæten. Efter denne peiode afbrydes diæten i nogen tid og man kan så gentage behandlingen efter nogle uger.
Skaberen af frugt- og grønsagskuren, Ewa Dabrowska, beskriver især utallige tilfælde af helbredelsen efter 4-6 ugers diæt. Videnskabsmænd er i dag enige om, at for stort sukkerindtag fører til nedsat modstandskraft og oplagring af skadelige stoffer og bakterier. Cellerne mister evnen til at bekæmpe infektioner og er dårligere til at tage sig af bakterier og svampe-angreb.
Mange mennesker, der er afhængige af sukker, døjer med reumatisme, ondt i ryggen og diverse andre dårligdomme.
Videnskabsmænd ved, at for meget sukker forårsager syre i kroppen. Kroppens forsvar er at udskille kalk fra knoglerne og tænderne for at neutralisere syren. Dermed følger osteoperose (knogleskørhed), karies osv. Et stort sukkerindtag sænker vores b-vitamin-reserver, hvilket kan føre til kronisk træthed, dårlig søvn, mangel på koncentration, forringet hjernevirksomhed osv.
Takket være Wendts undersøgelser i 1989 ved vi, at kroppen lagrer proteiner. Det kroppen lagrer består hovedsagelig af kolesterol samt protein og kan kun fjernes ved faste, hvor kroppen spiser det ophobede lager.
Praktisk info.
Praktisk info
Det er fornuftigt at huske praktisk tøj til gåture, udendørs gymnastik og badning.
Ønsker man ikke at rejse alene, men at have en rejsefælle med, der ikke ønsker at deltage i diæten - kontakt venligst kontoret på telefon 5485 4740 eller pr. mail info@slanke-kurrejser.dk og vi kontakter dig indenfor 2 arbejdsdage.
Man kan leje morgenkåbe til opholdet på hotellet for ganske få penge, ca. kr. 50,- for et 10 dages ophold. Er der behov for at få den skiftet under opholdet, kan dette gøres i receptionen.
Der vil udover prisen blive opkrævet et depositum, som refunderes igen ved aflevering.
BEMÆRK: Vælger man at springe fra "Slankeophold" og overgå til alm. ophold overgår man til 1/2 pension. Der ydes ingen yderligere refusioner.
Se endvidere almindelig rejsebestemmelser for slanke-kurrejser
Hotel
Hotel Polaris
Juliusza Słowackiego 33
72-611 Świnoujście, Polen
Hotellet er beliggende ca. 200 m fra Østersøen. Hotellet, der ligger i et sammenbygget kompleks, oprindeligt 2 bygninger, har reception, bar, restaurant og wellness afdeling.
Alle værelser er med eget bad og toilet, telefon, satellit-tv, m.m.
En del værelser er med balkon/terrasse. Disse kan mod merpris bestilles.
Om Swinoujscie
Swinoujscie
Swinoujscie er en meget populær rekreations- og kurby, og i byen findes et utal af kurtilbud.
Swinoujscie har, som andre kurbyer, en del fashionable butikker med sko, tasker, beklædning, smykker og ure og meget mere til gode priser priser. På grund af sin placering på grænsen til Tyskland har det afstedkommet et stort grænsemarked, hvor alt mellem himmel og jord kan købes.
Świnoujście ligger i det yderste nordvestlige hjørne af Polen. Det er den eneste by i landet, der er anlagt på et større antal øer. Indenfor byens område ligger ikke mindre end 44 øer, men kun 3 af dem er beboet: Uznam, Wolin og Karsibór. På øen Uznam ligger kun ca. 10% af arealet på den polske side af grænsen; resten hører til Tyskland. På denne ø findes byens centrum og det er her, den største del af turistlivet udfolder sig. På øen Wolin ligger bl.a. færgehavnen, der forbinder Polen med Skandinavien, samt banegård og busterminal.
De første historiske optegnelser om bebyggelsen ved floden Świna's munding (hvoraf byens navn) stammer fra det 12.årh. I tidens løb har forskellige nationer hersket over dette område: danskere, svenskere, preussere og tyskere. Byen fik købstadrettigheder i 1765. I det 19.årh. blev stedet ét af de mest populære kursteder i Europa. Under 2.verdenskrig var Świnoujście en vigtig militærhavn.
Forsikringer
Har du den rigtige forsikring?
Det er vigtigt at være forsikret også når vi er på ferie. Da en del private forsikringer indeholder en form for rejseforsikring, anbefaler vi at man ser sin forsikring igennem og tjekker sin dækning.
Du bør særligt i en tid med COVID-19 sikre dig, at rejseforsikringen dækker dine behov. En rejseforsikring dækker ikke nødvendigvis alle udgifter eller i alle situationer.
Mangler du en afbestilling- eller en rejseforsikring, så har vi gjort det let for dig. Vi har i samarbejde med Europæiske ERV, samlet et udpluk af de forsikringer som du finder herunder.
Læs mere/bestil AFBESTILLINGSFORSIKRING
Læs mere/bestil REJSEFORSIKRING
Bemærk der åbnes i nyt vindue, og du handler direkte med Europæiske ERV.