Corona update, rejser i Europa

Husk altid at medbringe Coronapas, almindeligt pas og mundbind.

Siden opdateres jævnligt, og gæster der står foran afrejse vil blive kontaktet pr. mail, brev eller telefon såfremt der kommer større ændringer.

Siden opdateres næste gang d. 17.01.2022

Kære rejsende.

Grænserne er ikke lukket og vi kører vore ture som planlagt.
Vi ved at der, i forbindelse med rejser syd på kommer spørgsmål om de aktuelle Coronaregler.
Herunder vil vi opdatere de gældende retningslinjer for vore destinationer.

Busturen

Vi overholder de retningslinjer der er udstukket af myndighederne for bustransport. Vi rengør og desinficerer kontaktflader i vore busser ofte.
I busserne er der, ved for og bagdør, placeret håndsprit. Der er, pr, 29.11 igen et  krav at anvende mundbind/visir under busturen.

Færgeoverfarten
Færgeoverfarten mellem Danmark og Tyskland drives af Scandlines med såvel danske som tyske færger, med følgende regler:

Rødby - Puttgarden T&R

  • På danske færger skal der bæres mundbind når man går og står. 
  • På tyske færger skal der bæres mundbind når man går og står.
  • Der skal vises Coronapas for at komme i restauranten på alle færger.

Gedser - Rostock T&R

  • På den danske færge MV Copenhagen skal der bæres mundbind når man går og står. (fra 29/11)
  • På den danske færge MV Copenhagen skal der vises Coronapas for at komme i restauranten
  • På den tyske færge, MV Berlin, skal der bæres mundbind når man går og står.
  • På den tyske færge, MV Berlin, skal der vises Coronapas og en negativ test for at komme i restauranten. (Der anvendes 2G+ regel) (Se herunder)

Bordershop

I Bordershoppen skal der, både i Puttgarden og Rostock, anvendes mundbind.

Tyskland

Ved indrejse i Tyskland skelner myndigheder om man enten

  • Rejser transit.
    • med ophold.
    • uden ophold.
  • Skal opholde sig i landet.

Rejser du transit skal du være i besiddelse af gyldigt Coronapas. 

Er du færdigvaccineret er det nemt at rejse i Tyskland, idet man, i alle 16 Bundesländer, arbejder efter 4 "standarder", 2G, 2G+, 3G og 3G+. Herunder finder du en beskrivelse

  • 2G - geimpft oder genesen hvilket betyder, adgang for folk der er vaccineret eller tidligere smittet.
  • 2G+ - geimpft oder genesen hvilket betyder, adgang for folk der er vaccineret, tidligere smittet og en negativ test, eller have fået "det tredie stik" for minimum 14 dage siden.
  • 3G - geimpft, genesen oder getestet hvilket betyder, adgang for folk der er vaccineret, tidligere smittet eller testet. (Antigentest (kvik) eller PCR)
  • 3G+ - geimpft, genesen oder getestet (PCR test) hvilket betyder, adgang for folk der er vaccineret, tidligere smittet eller PCR testet.

Du skal være opmærksom på at, såfremt du IKKE er færdigvaccineret og derfor medbringer en negativ test, vil du blive afvist på steder, der anvender 2G/2g+ reglen. (se herover)
Dette gælder fx. på restauranter, da disse selv bestemmer, om de vil anvende 2G, 2G+ eller (i få tilfælde) 3G-regel. Det skal dog understreges at hovedparten af restauranter/serveringssteder anvender 2G/2G+. Ved besøg på restauranter, vil man blive bedt om at registrere sig, evt. via Luca APP. (se mere her (Tysk) 

Polen

For at indrejse i Polen skal man være i besiddelse af Coronapas (på engelsk)

I Polen skal der som hovedregel anvendes mundbind indendørs, dvs. museer, kirker, butikker også på hotellers fællesområder. Undtaget er restauranter ved måltider.

Når man færdes på gaden skal man så vidt muligt holde afstand til andre fodgængere, og visse steder, med mange mennesker også bære mundbind.

Vi vil opfordre vore gæster til at medbringe en negativ test ved ankomst til destinationen - max 24/48 timer gammel (Antigen/PCR).

Husk altid at medbringe Coronapas, almindeligt pas og mundbind. Du skal være opmærksom på at visse steder ikke accepterer mundbind af stof. 

EU Coronapas - Læs mere om Coronapasset. 

Opdateret kl. 13:14 den. 22.12.2021